Eksponentiel vækst forklaret

Jeg har fuld respekt for at have andre holdninger end mine ang. coronavirus.

Det skal der være plads til.

Men lige her har vores kære kollega altså glemt sin matematik eller epidemiologi mener jeg.

Der er en god grund til en øgning i smitsomheden er værre (eller kan være det) end en øgning i dødeligheden.

Nu bliver det teknisk, men følg med:

Forestil jer at vi har en situation med r0 på 1.1 (én smittet, smitter i snit 1.1) og dødelighed på 0.8 % (0.8 ud af 100 smittede dør). Med en generationstid på 6 dage og 10.000 smittede.

Hvad sker der med dødstallet hvis vi øger dødeligheden med 50%. Vi får så 10000 x 1.1^5 x (0.8% x 1.5) = 193 døde på en måned.

Hvis vi derimod øger smitsomheden med 50% så får vi: 10000 x (1.1 x 1.5)^5 x 0.8% = 978 dødsfald på en måned.

I vores eksempel er det altså ca. 5 gange værre hvis smitsomheden øges med 50 % end hvis dødeligheden øges.

Der er selvfølgelig andre forhold, men eksemplet er ment som en illustration i eksponentiel vækst.

Håber det var svar

Mvh.Jeppe, læge(For god ordens skyld er tallene lånt fra Adam Kucharski (epidemiolog på London school of hygiene and tropical medicine), men eksemplet gælder for alle r og dødelighed)

Læren om mutationer førende til øget smitsomhed og nedsat dødelighed, skal kun tolkes som en generel evolutionsmæssig betragtning.

Reglen kan ikke anses som værende gældende for ethvert mutationsevent, som fx udspringet af den britiske variant.

Der har i øvrigt været mutationer i tusindvis uden nogen betydning for hverken det ene eller det andet.

Særligt i forhold til SARS-CoV-2 hvor død typisk indtræder ugers tid efter smittetidspunkt og man derfor har nået at “smitte dem man skal”.

I den situation er der ikke noget kraftigt selektionspres for tab af farlighed/virulens i virus’ forsøg på at overleve.

Derimod er der selektionspres for udvikling af mere smitsomme varianter, særligt forstærket når smitten er overalt i verdens befolkning.

Havde virus forårsaget død hos en stor procentdel af de smittede få dage efter smittetidspunkt, ville der derimod være selektionspres for udvikling af nedsat farlighed for netop bedre at være i stand til at sprede sig.

Mvh Morten, læge