Hvad nu 20 dec 2021

HVAD SKAL MAN GØRE SOM SMITTET, NÆRKONTAKT ELLER ‘ØVRIG KONTAKT’ – og hvad så med det 3. Stik efter smitte??
OPDATERET 20/12 kl 21.40
HVAD GØR JEG HVIS JEG ER SMITTET?😷 Hvis du er smittet skal du gå i selvisolation, du kan ophæve isolation hvis: – du har haft symptomer og har været symptomfri i 48 timer. – Du har ikke haft symptomer og det er 7 dage siden du testede positivt. – Du har symptomer, men de er aftagende / lette, du har ikke haft feber i mindst 48 timer og haft 10 dages sygdom.
Husk at søge hjælp hvis du er utryg eller dårlig❤️ vi på hospitalerne behandler alle syge – uanset vaccinestatus og smittestatus.
Bemærk at man ikke længere skelner mellem varianter – derfor er det heller ikke sikkert man oplyses om hvilken variant man er smittet med.
HVEM ER NÆRKONTAKT: Du er en nær kontakt, hvis du kan sige ja til mindst en af følgende muligheder. – Du bor sammen med en person, der har fået påvist COVID-19. – Er kæreste med en person, der har fået påvist COVID-19, og som du ikke ikke bor sammen med. – Er værelseskammerater på en efterskole, højskole, lejrskole og lignende til en person, der har fået påvist COVID-19. – Har haft overnattende gæster/legekammerater med påvist COVID-19.
HVIS DU ER NÆRKONTAKT: For personer smittet indenfor 12 uger: ingen isolation og ingen test.
Alle andre: skal testes straks med kviktest, samt 4. Dag med PCR test. 6. Dagen skal helst være en PCR test også, men grundet pres på PCR test-tider kan en kviktest også gå an.
For vaccinerede med 3. stik: ingen isolation.
Hvis, der er symptomer skal man selvsagt blive hjemme, uanset smitte og vaccinestatus.
HVIS DU ER ØVRIGT KONTAKT: Øvrig kontakt dækker over alle andre man har opholdt sig med i længere tid og som er positiv med COVID-19. Ingen selvisolation uagtet smitte eller vaccinationsstatus.
Her skal man tage en kviktest straks og på 4. Dagen fra sidste kontakt.
Hvis man er øvrig kontakt gennem SMITTESTOP APPEN, skal man blot tage en kviktest.
Vær opmærksom på evt. symptomer og i så fald selvisolere.
HVORNÅR MÅ JEG VACCINERES EFTER SMITTE: – der skal gå minimum 30 dage (gælder både voksne og børn). – Man bliver ekstra immun efter smitte for en periode, vi forventer også en vis form for krydsimmunitet overfor omikron, men hvor meget og hvor længe vides endnu ikke.
Husk nu at passe på jer selv i denne tid ❤️
Ps: alle med symptomer skal fortsat testes med PCR test.
Pps: link til SSTs lidt længere udgave: www.sst.dk/da/corona/hvis-du-har-symptomer_-er-syg-eller-smittet/naere-kontakter