Nationalt varslingssystem

I forbindelse med håndteringen af COVID-19-pandemien har regeringen og myndighederne udviklet et nationalt varslingssystem for at gøre det mere gennemsigtigt og forudsigeligt, hvilke værktøjer som typisk tages i brug for at håndtere epidemien.

Varslingssystemets liste af forebyggende foranstaltninger og tiltag hviler overordnet på et princip om, at der skal være sammenhæng mellem risikoen for smitteudbredelse og omfanget af indgriben over for borgere og virksomheder, herunder betydningen for samfundsøkonomien og den enkeltes liv og hverdag.

Der er i det nationale varslingssystem ikke på forhånd fastlagt præcist, hvilke tiltag som bør iværksættes eller opretholdes på et givet risikoniveau. Det vil afhænge af smittespredningens karakter og den konkrete risikovurdering. Nogle tiltag kan og bør fastholdes over længere tid, hvorimod andre bør opretholdes i begrænsede perioder og/eller områder pga. risikoen for negative afledte konsekvenser på bl.a. mental sundhed og samfundsøkonomi.

Tiltagene vil som udgangspunkt bygge oven på hinanden, men de kan ligeledes overlappe eller erstatte et andet tiltag. For eksempel vil det hele tiden være relevant at overholde anbefalinger til afstand, test og hygiejne, mens nye restriktioner for forsamlinger som udgangspunkt vil erstatte foregående. Iværksættelse af de konkrete tiltag vil i sidste ende afhænge af, hvordan smitten er i samfundet, og hvilke tiltag der vurderes mest effektive i den konkrete situation. Det er derfor ikke muligt at fastlægge en entydig rækkefølge og sammensætning af tiltag på forhånd. Enkelte tiltag forudsætter, at der etableres den fornødne hjemmel. Det gælder fx, hvis der skal indføres krav om mundbind i det offentlige rum.

Som en del af varslingssystemet mødes en Indsatsgruppe flere gange ugentligt under pandemien. Gruppen anbefaler tiltag og restriktioner samt justeringer heri i forbindelse med håndtering af COVID-19. Det sker typisk med udgangspunkt i listen af tiltag i varslingssystemet.

Som en del af processen, udarbejdes hver uge en risikovurdering, der anvendes til at fastlægges det nationale og regionale risikoniveau.

https://coronasmitte.dk/ordforklaringer/nationalt-varslingssystem

Frygt for alvorlige bivirkninger: 142.000 allerede stukket

Torsdag d. 11. mar. 2021 – kl. 10:41

Næsten en kvart million Astra Zeneca-vaccinedoser er allerede leveret til Danmark, hvoraf en stor del er givet til danskerne. Vaccinen nu sat i bero

Af: James Kristoffer Miles

OPDATERING: Artiklen er opdateret med SSI’s seneste opgørelse over antal danskere, der har fået AZ-vaccinen.

Vaccinen fra Astra Zeneca mod coronavirus er nu sat i bero i Danmark pga. frygt for mulige alvorlige bivirkninger med blodpropper.

Men over 225.000 doser af Astra Zeneca-vaccinen er allerede sendt i omløb i det danske vaccinationssystem pr. 11. marts. Det viser en sammentælling af de leverede doser fra Sundhedsstyrelsens opdaterede vaccinationskalender.

Af disse er det senest opdaterede tal for, hvor mange danskere der rent faktisk er blevet stukket med Astra Zeneca-vaccinen, 142.102 ifølge SSI

Det er primært personer i sundhedssektoren herhjemme, der er blevet vaccineret med Astra Zeneca-doser.

Af Lægemiddelstyrelsens indberetninger fremgår det samtidig, at der 2. marts var kommet 9.269 indberetninger om formodede bivirkninger.

Det svarer til, at der er blevet indberettet bivirkninger for over 10 pct. af de givne Astra Zeneca-doser, da der hos Lægemiddelstyrelsen tages udgangspunkt i de godt 87.600 danskere, der havde fået vaccinen pr. 2. marts.

Lægemiddelstyrelsen har imidlertid kun nået at behandle 274 af disse. Det er uvist, hvor mange der drejer sig om blodpropper.

Dansk politikSlut-dato for vacciner rykkes – igen

Fire alvorlige bivirkninger
Men i Lægemiddelstyrelsens rapport over de behandlede indberetninger fra 4. marts fremgår det, at der har været tale om fire alvorlige anafylaktiske reaktioner.

På dette tidspunkt var der dog endnu ikke tale om dødsfald med vaccinen.

Nu stoppes al vaccination med den ellers godkendte vaccine, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter. Årsagen er den mulige sammenkædning mellem potentielt dødelige blodpropper og den britisk producerede vaccine.

Det er dog vigtigt at understrege, at der endnu ikke er påvist nogen sammenhæng. I Storbritannien – det land med den højeste udrulning af AZ-vaccinen – er der ikke fundet tegn på alvorlige bivirkninger.

Danmark har i alt underskrevet ordrer på 2,6 mio. doser Astra Zeneca-vaccine.

Bivirkninger: Skal du kontakte din læge?

Smerte

hævelse

rødme ved indstiksstedet

Let hovedpine

Utilpashed/kvalme

Feber

Kulderystelser

Muskelømhed

Allergiske reaktioner

Udslet over det hele

Voldsom opkast

Kraftig hovedpine i flere timer

Nørder og tal

Påstand

Modsvar

Meget morsomt… men det er farligt at slynge tal ud på den måde! 😉 Jeg var nødt til lige at slå det op.

Chancen for at jorden bliver ramt af en asteroide et givent år er ca. 1 ud af 300.000, altså 0,00033 procent. 0,15% af USA’s befolkning eller 0,033% af jordens befolkning er døde af corona i løbet af det sidste år.
Det vil sige, at der er 1000-5.000 gange større sandsynlighed for at du dør af corona end at jorden bliver ramt af en asteroide. Chancen for at den asteroide, der rammer jorden ovenikøbet lige skulle ramme dig i hovedet er så usandsynligt lille, at det slet ikke er værd at regne på det.

Men en hjelm er da værd at overveje, når man nu ikke kan blive klippet i den her tid! 😉

Et komplot truer os, og det sker her i Danmark !!!


Har du bemærket, at trapperne er blevet stejlere.
I går gik jeg på indkøb og bemærkede, at gaderne er blevet længere.
Tyngdekraften er tiltaget, hvilket jeg specielt mærker, når jeg skal rejse mig fra sofaen.
Dette gælder også for dagligvarer. Posen er blevet meget tungere i løbet af de sidste år, selvom der er færre varer i.
Masser af mennesker taler utydeligt; de hvisker næsten og mange forventer, at man har lært at mundaflæse.
Folk på min egen alder ser i dag væsentlig ældre ud end mig.
Spejle er ikke hvad de har været
Folk kører hurtigere end før og dytter, blinker og gestikulerer meget af dig, når du kører bil.
Udgiverne af bøger og blade er med i komplottet. De er begyndt at skrive med meget små bogstaver.
Videresend venligst dette så vi kan få standset dette uhyrlige komplot !!!