Der er tirsdag fundet 45.366 nye coronasmittede i Danmark.

Der er tirsdag fundet 45.366 nye coronasmittede i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Der er i det seneste døgn foretaget 159.049 coronaprøver, og andelen af prøver, som er positive, lander dermed på 28,52 procent, hvilket er rekordhøjt.

Antallet af indlagte, som er smittet med corona, stiger med 42, mens antallet af indlagte på landets intensivafdelinger falder med fire til i alt 28 patienter.

15 er døde med virussen i det seneste døgn.

Samtidig er kontakttallet beregnet til 1, hvilket er et fald fra sidste uges tal på 1,2. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

– Kurverne ser ud til at være ved at knække, skriver ministeren blandt andet.