Sundhedsstyrelsen holder ekstra øje med, hvorvidt det er nødvendigt med et tredje stik – og om der er dokumentation for det
Selvom Pfizer har søgt om tilladelse til at give det tredje stik med sin coronavaccine i USA, er det er ikke noget, der er på tegnebrættet i Danmark på nuværende tidspunkt.
Det skriver endhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg til Ekstra Bladet.
‘Sundhedsstyrelsen følger nøje tilbagemeldinger og dokumentationen for de godkendte vacciner imod COVID-19, både i Danmark og i udlandet.
‘Det er endnu for tidligt at udtale sig om behovet for revaccination, men det er naturligvis et område som følges ekstra nøje i den kommende tid,’ lyder det i en mail.
USA afviser
I USA, hvor Pfizer indtil videre har planlagt at ansøge, har man afvist, at det tredje stik er på tale nu.
Men myndighederne er klar til at give et tredje stik, ‘hvis og når forskning påviser, at det er nødvendigt’.
Artiklen fortsætter under billedet …
Det oplyser USA’s lægemiddelstyrelse (FDA) og USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) i en fælles udtalelse.
Samme melding kommer fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).
‘Booster’
Pfizer-vaccinen, der er lavet i samarbejde med det tyske medicinalselskab BioNTech, kræver to stik, før en person er færdigvaccineret.
En tredje dosis skulle ifølge Pfizer bruges som en slags ‘booster-stik’.
Det tredje stik vil ifølge forskningschef Mikael Dolsten være ‘meget effektiv mod Delta-varianten’.
I Israel vil man give et ‘booster-stik’ til særligt såbare.